Uddannelse

Om os

STU

Glad Fagskole har skoler i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa, og er for unge mennesker med handicap, der har lyst til at tage en 3-årig STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Med en STU kan eleven uddanne dig inden for:

  • Køkken
  • Radio
  • Dyrepasser
  • Håndværker
  • Anlægsgartner
  • Pedel
  • TV/Medie
  • Animation
  • Køkken
  • Teater

Det er forskelligt, hvilke uddannelser der udbydes rundt i landet. Se mere her

Vi rummer et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mangfoldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt. Vi arbejder med differentierede undervisningsplaner, der tager hensyn til den enkelte elevs læringsstil, forudsætninger, tempo og niveau. Således sigter vi efter, at udfolde hver enkel elevs fulde potentiale.

Flexuddannelse

Flexuddannelsen er en ny 2-årig uddannelse for unge, der har afsluttet sin STU og er 18 – 30 år. Med en flexuddannelse kan man blive medarbejder inden for:

  • Detail
  • Lager
  • Køkken / Gastro
  • Grøn Service

Det første år foregår undervisningen i en virksomhed 25 timer om ugen. Det andet år foregår også i praktik på andre virksomheder. Eleven indgår på et hold med 6-7 unge og en faglærer. Ved at deltage i det daglige arbejde, lærer eleven om faget. Faglærer er hele tiden med på virksomheden, så undervisningen bliver tilpasset eleven.

Eleven har også en vejleder, der fx kan hjælpe med spørgsmål om transport, breve fra myndigheder, kontakt til dit bosted. Ved uddannelsens afslutning er eleven til en bedømmelse med en censor, og modtager et uddannelsesbevis. Målet er, at eleven umiddelbart efter uddannelsen kommer videre i job – evt. fleksjob.

Flexuddannelse er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond og medfinansieret af de kommuner, der har indskrevet elever i en Flexuddannelse.

Mere information om projektet

Arbejdsmarkedsinklusion gennem uddannelse

Presseomtale

Samarbejdspartner

Er din virksomhed interesseret i at høre mere om et samarbejde? Vi vil meget gerne komme til møde og fortælle mere.

På Flexuddannelse er eleverne på den samme virksomhed sammen med deres faglærer det første år. Andet år er eleverne også i flere praktikker på andre virksomheder i branchen – enten individuelt eller to og to. Vi hører derfor gerne fra virksomheder, der gerne vil samarbejde med projektet om denne vigtige og givende uddannelsesindsats.

Se vores nuværende samarbejdspartnere

Vil du vide mere om stu eller Flexuddannelse?

Du er altid velkommen til at komme på besøg hos os. Du kan også kontakte os på mail eller telefon. Vi glæder os meget til at høre fra dig.